
Dansk manual Kreta Pool
Swim & Fun Scandinavia –info@swim-fun.com –www.swim-fun.com Side 3
Undgå drukneulykker! Hold altid børn under opsyn.
Poolens kanter er ikke designet til at springe ud fra eller til at dykke fra!
I. De nødvendige værktøjer
Vær sikker på, at du har alle de værktøjer og materialer, som kræves for at opstille poolen inden for rækkevidde;
en skovl, en hakke, en rive, en lægte, der er længere end poolens radius, bunddækken til poolen samt fint grus.
Du vil også få brug for snor, bred tape, fastnøgler str. 8+10, tøjklemmer, en hobbykniv, en tang, et vaterpas,
skruetrækkere med flad- og stjernekærv, to mærkepinde samt farvespray –alternativt sand eller kalkpulver til
opmærkning. Før der gøres klar til opstilling af poolen, anbefaler vi, at den medfølgende stige samles. Start med
at montere stigens trin, inden de to stigesider samles til sidst –se side 7.
II. Find det rette sted til poolen
Det valgte sted for opstilling af poolen har en meget stor betydning for den efterfølgende tilfredshed med poolen.
Det er 100 % afgørende at vælge et fast og helt lige underlag at opstille poolen på. Poolen skal stå
HELT lige!
Vælg ikke et sted tæt på træer for at undgå problemer med nedfaldne blade i poolen.
Vær sikker på, at der på det valgte sted er tilgang til elektricitet og vand.
Af hensyn til børnesikkerheden anbefales det, at poolen ikke opstilles på steder, hvor børn har adgang.
III. Kontrollér poolens komponenter
Vi anbefaler, at komponenters korrekte antal efterses, inden poolen opstilles. Se styklisten på første side i
manualen.
IV. Klargøring af underlaget
Sæt en markeringsping i midten af den plads, som er valgt til poolen. Bind en snor fast til pinden. Snorens længde
skal være lig med poolens radius + anbefalet 25 cm. På denne måde kan poolens omkreds vises på jorden ved at
en person bevæger sig hele vejen rundt om markeringspinden i midten. Brug f.eks. farvespray eller sand til at
afmærke omkredsen på jorden.
Vigtigt - poolens underlag SKAL være fast og 100 % i vater!!!
Advarsel:
Undlad at fylde på underlaget med ekstra jord. Det vil give et blødt og for ustabilt underlag, når poolen fyldes med
vand, og dermed trykker ned på underlaget med en vægt på mange tons!
Grav i stedet altid underlaget ud, så underlaget er helt fast og i vater. Den bløde græstørvsoverflade skal således
altid fjernes, såfremt poolen skal stå på en græsplæne.
Benyt et vaterpas, der tapes fast på en lægte i to meters længde, for at sikre, at underlaget er lige. Kontrollér
flere forskellige steder, at underlaget er lige.
Til sidste rives underlaget grundigt, så ikke bare alt græstørv mv., men også alle småsten, grene og kviste og
rødder fjernes fra poolområdet.
Det anbefales ubetinget at placere et bunddækken under poolen for at minimere mekanisk slid på lineren samt
at forhindre, at den kan perforeres af sten og rødder nedefra. Det gør også poolbunden mere behagelig at gå på.
Et bunddækken består typisk af flere stykker der placeres med et overlap på to cm. mellem stykkerne.
Overskydende materiale fjernes til sidst.